Om specialet

Hvad er samfundsmedicin?

Den danske speciallægeuddannelse i samfundsmedicin blev etableret i 1982 med grenspecialerne

administrativ medicin og arbejds- og miljømedicin. I 1987 blev disse suppleret med et tredje grenspeciale: Socialmedicin.
Da man i 1994 gik væk fra hovedspecialer med underliggende grenspecialer deltes specialet i to selvstændige specialer: Arbejdsmedicin og samfundsmedicin, idet linjerne administrativ medicin og socialmedicin blev integreret i specialet samfundsmedicin.

I dag er den samfundsmedicinske speciallæge uddannet inden for både socialmedicin og administrativ medicin og kan således arbejde med løsning af opgaver vedrørende overvågning, opretholdelse og forbedring af befolkningens sundhedstilstand på alle niveauer:

• individ, gruppe, organisation, samfund
• kommune, region, stat

Hvilke arbejdsopgaver og stillinger har en speciallæge i samfundsmedicin?

En speciallæge i samfundsmedicin anvender viden, metoder og færdigheder fra det kliniske lægelige arbejde sammen med viden, metoder og færdigheder fra epidemiologi, jura, folkesundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og sociologi.

De samfundsmedicinske arbejdsområder omfatter:

• Levevilkår og sundhed (herunder overvågning af smitsomme sygdomme etc.)
• Miljømedicin
• Beredskab
• Psykosociale forhold, livsstil og sundhed, herunder arbejdsmarkedstilknytning, misbrug m.v.
• Sundheds- og socialvæsenets struktur og funktion, herunder planlægning af sundhedsvæsenet, den lægelige videreuddannelse m.v.
• Lovgivning, der regulerer sundhedsforhold og visse sociale forhold
• Økonomiske relationer samt prioriteringer i sundhedssektoren
• Samfundsmedicinske forskningsmetoder som fx registerforskning
• Kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed

Den samfundsmedicinske speciallæge fungerer ofte som bindeled mellem forskellige sektorer og funktioner og vil ofte have mange samarbejdspartnere. Eksempler på samarbejdspartnere er andre læger, øvrige sundhedspersoner, psykologer, socialrådgivere, statistikere, jurister, økonomer og andre samfundsvidenskabeligt uddannede samarbejdspartnere samt teknikere, ingeniører og biologer m.fl.

Eksempler på ansættelsessteder og arbejdsopgaver er statslige styrelser (f.eks. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed), regionale forvaltninger og sygehusledelser, kommunale forvaltninger og socialmedicinske enheder samt nationale og internationale NGOer og sundhedsorganisationer, f.eks. WHO.

Hvor mange samfundsmedicinske speciallæger findes der?

I 2018 var der i følge Sundhedsstyrelsen 154 erhvervsaktive speciallæger i samfundsmedicin. Der er desuden en del læger med autorisation inden for et andet speciale (hyppigst arbejdsmedicin eller almen medicin), som arbejder inden for de samfundsmedicinske områder.

Specialet er fra 2021 normeret til en uddannelseskapacitet på 11 speciallæger årligt heraf 5 i Videreuddannelsesregion (VUR) Øst, 4 i VUR Nord og 2 i VUR Syd.