Om DASAMS |
---|
Kontakt |
Om specialet |
Bestyrelse |
Uddannelsesudvalg |
Efteruddannelsesudvalg |
Forskningsudvalg |
Retningslinjeudvalg |
Årsmødeudvalg |
YSAM udvalg |
Cookiedeklaration |
Ændring af tilknytning |
Begivenheder |
---|
Kalender |
DASAMS årsmøde |
DASAMS generalforsamling |
Efteruddannelse i socialmedicin og rehabilitering for speciallæger |
Uddannelsesdage |
1: Uddannelsesudvalgets konstituering
Udvalget konstituerer sig på første udvalgsmøde efter generalforsamlingen, med
forperson (som i henhold til foreningens vedtægter er speciallæge i
Samfundsmedicin), næstforperson (speciallæge eller uddannelseslæge i
Samfundsmedicin) og sekretær (uddannelseslæge eller speciallæge) samt yderligere
ansvarsområder.
2. Mødeindkaldelse og dagsorden
Udvalget holder minimum tre ordinære møder årligt. Ekstraordinære møder kan
afholdes efter behov, herunder hvis et udvalgsmedlem fremsætter ønske herom
overfor forpersonen. På første udvalgsmøde efter generalforsamlingen fastsættes
udvalgets plan for udvalgsmøder, ansvarlig for indkaldelser mv.
Forpersonen, næstforpersonen og sekretæren sammensætter dagsordenen for
udvalgets møder med udgangspunkt I standarddagsordenen og årshjulet. Foreløbig
dagsorden udsendes ca. 3 uger før et møde. Udvalgets medlemmer kan indtil to uger
før mødet fremsende supplerende punkter til dagsordenen med sagsfremstilling og
angivelse af, hvorvidt punktet er til beslutning, drøftelse eller orientering. Faste
punkter skal også sagsfremstilles, og ansvarlig for punktet er ansvarlig for at
udarbejde og fremsende sagsfremstilling. Optagelse af et punkt på dagsordenen
forudsætter en tydelig sagsfremstilling. Punkter kan fremsendes til dagsorden som
skriftlig orientering og mulighed for opklarende spørgsmål, hvor der ikke er behov
for drøftelse. Sekretæren udsender endelig dagsorden inklusive skriftlige
orienteringer senest en uge før mødet.
Dagsordenen til udvalgsmøderne indeholder vanligvis følgende punkter, der dog bør
prioriteres bl.a. således, at orienteringspunkter dagsordenssættes med passende
interval:
1. Præsentation af mødeleder (medmindre denne har forfald varetages funktionen af
forpersonen) og referent (varetages af næstformand medmindre denne har forfald)
2. Prioritering og godkendelse af dagsorden
3. Punkter til drøftelse jf. opgaveark/årshjul samt ad hoc opgaver herunder
opdatering af hjemmeside, planlægning af national uddannelsesdag, ajourføring af
inspektorkorps og ansættelsesudvalg, forberedelse til DASAMS’ generalforsamling,
evaluering af kursusrække mm.
4. Orientering fra forpersonen herunder henvendelser til Uddannelsesudvalget og
nyt fra Bestyrelsen
5. Orientering fra YSAM
6. Orientering og opfølgning fra hovedkursuslederen
7. Orientering og opfølgning fra kursusleder for forskningstræningskurser
8. Opfølgning på inspektorbesøg og inspektorordningen
9. Nyt fra videreuddannelsesregionerne v. PKL’er
10. Planlægning af næste møde inkl. prioritering af dagsorden
11. Eventuelt
3. Mødeafvikling
Mødelederen er ordstyrer og ansvarlig for opsummering af de enkelte punkter til
brug for referatet.
Udvalget er beslutningsdygtigt, hvis halvdelen af medlemmerne er til stede.
Beslutninger træffes almindeligvis i konsensus. Forpersonen kan beslutte, at
beslutninger og væsentlige afstemninger kan forgå på skrift evt. via mail. Ved
beslutninger på mail kan forpersonen beslutte, at udvalget er beslutningsdygtigt
efter 1. rykker, også selvom under halvdelen af udvalget har svaret.
4. Referat
Der udarbejdes beslutningsreferat af udvalgsmøderne.
Referenten udsender referatet til kommentering senest en uge efter mødet.
Kommentarer til referatet skal fremsendes til referenten inden for en uge, og
referenten afklarer eventuelle modstridende kommentarer med forpersonen.
Referenten sender det endelige referat til web-ansvarlig for DASAMS hjemmeside.
5. Udvalgets organisering
Arbejdsgrupper kan nedsættes til konkrete arbejdsområder. I arbejdsgrupper kan
både medlemmer af udvalget såvel som andre relevante personer indgå.
6. Øvrigt
Ved forpersonens forfald til et møde overtager næstforpersonen dennes opgaver.
Såfremt næstforperson ikke er speciallæge i samfundsmedicin sker det i samarbejde
med/superviseret af primært sekretæren, hvis denne er speciallæge og sekundært
ved en anden speciallæge i udvalget.
Har forpersonen længerevarende forfald, eller vælger denne helt at udtræde af
udvalget, konstituerer udvalget sig på ny. Tilsvarende vælges ny næstforperson hhv.
sekretær, hvis disse udtræder.
CVR.: 3218 6815
Svenstrupvænget 5 E,
5260 Odense S
sekretariat@dasams.dk
Tlf.: +45 7060 5845