Forskningstræning

Forskningstræningsmodulet er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen og skal normalt være påbegyndt senest to år efter hoveduddannelsens start og afsluttet senest et halvt år før speciallægeuddannelsen er gennemført. Du kan læse mere om forskningstræningen her.

Forskningstræningen i Samfundsmedicin består af deltagelse i et grundmodul (3 dage) og to specialespecifikke overbygningsmoduler á hver 3 dage.

Grundmodulet (forskningstræningsmodul I) er fælles for de fleste specialer (herunder samfundsmedicin) og udbydes af de enkelte videreuddannelsesregioner. Læs mere under de enkelte videreuddannelsesregioner: Øst, Nord og Syd

De to specialespecifikke forskningstræningsmoduler II (3 dage) og III (3 dage) afholdes nationalt i et samarbejde mellem Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) og Dansk Selskab for Arbejdsmedicin (DASAM). Kurserne vil blive afholdt med cirka halvandet års mellemrum. Næste kursus forventes i begyndelsen af 2025. Oplysning om dato og tilmelding vil blive annonceret her på siden.

Har du fået hoveduddannelsesstilling, og skal du deltage i forskningstræningsmodulet, så send en mail til kursusleder Kirsten Fonager (k.fonager@rn.dk) og kom på venteliste.

Udover deltagelse i de tre forskningstræningsmoduler skal den enkelte uddannelseslæge udarbejde et selvstændigt forskningstræningsprojekt bestående af et skriftligt produkt (10 dage) og en mundtlig fremlæggelse i et relevant fagligt forum (1 dag).


Foreløbigt program for Forskningstræningsmodul II og III Samfunds- og Arbejdsmedicinske Specialer 2025

Modul II og III er specialespecifikke forskningstræningsmoduler, der afholdes af DASAM og DASAMS i fællesskab. I modul II er formålet de første to dage at give en introduktion til forskellige epidemiologiske forskningsmetoder med udgangspunkt i en klinisk problemstilling, eksempelvis sygefravær. Sidste dag indeholder en gennemgang af registre, der kan anvendes til forskning, metaanalyser samt en introduktion til forskningsetik. På modul III vil der være fokus på sundhedstjenesteforskning og kvalitetsforbedringsprojekter. Herudover introduceres til kvalitative metoder samt brug af spørgeskema

Modul I skal som udgangspunkt være gennemført før modul II og modul III.

Kursusleder fra DASAM er overlæge ph.d. Lars Skadhauge, Arbejds- og Miljømedicinsk Afd., Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital (arbejdsmedicin) og fra DASAMS Professor Kirsten Fonager, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital (samfundsmedicin).

Tilmelding til begge kurser til sekretær Allis Ditlefsen: aldi@rn.dk. Ved tilmelding skal speciale og uddannelsesregion oplyses.

Tilmeldingsfrist til begge moduler den 1. december 2024
Modul 2 afholdes mandag den 20.  januar – onsdag den 22. januar 2025 (i Aarhus)
Modul 3 afholdes mandag den 24. februar – onsdag den 26. februar 2025 (i Aalborg)


Modul II

Afholdes på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital

Tidspunkterne foreløbige

20-01-2025 kl. 9.30 - 16.30 Undervisere: AMT/KFO                    
Introduktion til design og kritisk artikellæsning
Studiedesign og diskussion af metodeproblemer

21-01-2025 kl. 8.30 - 16.30 Undervisere: AMT/KFO
Studiedesign og diskussion af metodeproblemer, fortsat

22-01-2025 kl. 8.30 - 15.30 Undervisere: MD/HBØ
Forskningsetik
Registerforskning
Meta-analyser
Evidens

Undervisere:

Ledende overlæge Ane Marie Thulstrup, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital (AMT)

Klinisk professor Kirsten Fonager, Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital (KFO)

Lektor, Morten Dige, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet (MD).

Lektor, Ph.d. Henrik Bøggild, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi/Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi, Aalborg Universitet (HBØ)


Modul III

Afholdes på Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital

24-02-2025 kl. 9.30 - 16.30 Underviser: CO
Kvalitative metoder

25-02-2025 kl. 8.30 - 16.30 Undervisere: JM/SPJ
Sundhedstjenesteforskning og kvalitetsforbedringsprojekter

26-02-2025 kl. 8.30 - 15.30 Undervisere: HBØ/LE
Anvendelse af spørgeskema
Forskning og politik

Undervisere:

Professor, forskningsleder og leder af Enheden for Sundhedsfremme, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Charlotte Overgaard (CO)

Direktør, Professor, Jan Mainz, Psykiatrien Region Nordjylland (JM)

Klinisk professor i klinisk sundhedstjenesteforskning, Søren Paaske Johnsen, Klinisk Institut, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital

Lektor, Henrik Bøggild, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi/Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi, Aalborg Universitet (HBØ)

Direktør og seniorforsker, Lars Ehlers, Nordic Institute of Health Economics (LE)